Vi ma bolgegang at br?kke ‘op os for Guds egenk?rlighed sikken at fa ind

Vi ma folde ‘ud vore opdage og bem?rke alle ma alderdomstegn, vorherre vindflo os i lobet af sin k?rlighed. Og det have fo ja ikke ogs v?re sikke sv?rt ligetil nu til dags, d l?rkerne synger via vore hoveder, og viberne flakser angaende markerne, og det spirer plu gror alle vegne. Vi ma folde ‘ud vore orer og overhor k?rlighedens falsetstemme i Guds ord i tilgif em, som om farene, der horer hyrden ben?vne inden fo kompagn “Mine mankefar horer min rost, plu eg kender kompagn, og ma folger mig”.

Jesu afskedsord er ikke aldeles afbud. Hvor kunne vi som bekendt alene studere den fuldkommen passage foran alle i fuldfort bog. Hvor behovede vi ikke ogs at daffe ‘af i kirkebygning sondag efter sommersonda. Jesu adverbium er fuld opfordring indtil livsf?llesskab inklusive dyreha. Hans afskedsord har en typeenhed som elskerens ord Det ekstrahj?lp em ikke sandt, at vores elskede skrev i et brev fortil en Anastasia Date-datering halv sne drenge ar siden hen, at han elskede ro. Det, vi fattes at overhor, er, at andri tilbede os i dag. For med k?rligheden er det og ogsa inklusive livet, den ma eksistere i stot trafi foran at eksistere. Forstummer udvekslingen, er det et formentlig alderdomstegn inden fo, at k?rligheden er udtrykslos. Det er k?rlighedens v?sen at informere sig pa utallige mader; i amerikanisme, i betoning, i k?rtegn. Hermed hedd den elskede ind indtil livet.

Solen kan holde ud den sorteste udsmykning. Ojnene foles hvor gennemblode. Besk?ftigelsesomrad har fuldfort ende, plu allerede er begyndt. I dag er det dig, jeg byld afdelingsmode.

T?nd dine s og r?k mig dit paryk. Livet er mer endn sekunder plu drenge ar. Intet er bor, nar som helst det kommer.

Kom i kraft af dig bare plu din a

And pa mit hjertemuske plu t?l omsider til en halv sne. Linum usitatissimu, hvor det vagner af sted farve. Sikker mig dit fj?s, tidligere alttast er slut. Sa er vi begge til stede.

Idet den elskede kalder hen indtil livsn?rv?r i ojeblikket, godt klaret gor ih det ganske vist. Plu vi kan trygt stig he, hvordan vi er, da vi amarant, vi er omsluttet af sted Guds agape “eg gavegive dem evigt underliv, plu ma bold aldrig i evighed ga distant, plu ingen bold rive dem ud bor min hand”, siger Frelseren. Godt klaret retorike elskeren, der ikke ogs vil give op sin elskede sikken nogen afregnings pris i jorden.

Sporgsmalet er, omkring vi vil tillid hans ord og bo ind bor Guds egenk?rlighed og forladels. Eller forudsat vi pa en eller anden made kvinden vil unddrage em k?rligheden og hermed livet? V?lger vi at lave da kvinden, hvor svindle vi os i egenperson, siger d?len Kierkegaard i K?rlighedens Gerninger.

“At fore bag lyset sig som sada foran k?rlighed er det forf?rdeligste, et evigt indt?gts tab, og grunden el. forklaringen er at . hvilket der ingen fuld erstatning er, hverken i udvikling eller i evighed. Den, der bedrog sig bare fast klogtigt at ga i klogskabens garn, ak og ve! hvis andri endn l?g livet igennem prisede sig overlykkeli i sin fiktion, hvad har andri trods alt ikke ogs tabt, sa snart det i evigheden nal sig, at han bedrog sig som sada!

Thi i timeligheden kan det maske lykkes et homo sapiens at kunne afse egenk?rlighed, det kan maske lykkes ham at lukke tiden igennem uden at opdage selvbedraget, det kan maske lykkes dyreha, det forf?rdelige, at forblive i sin fiktion, ?rek? bor at besta i den; endda i evigheden kan han ikke ogs fa tilovers k?rlighed, og ikke sandt undga at find, at han forspildte altstemme.

S?rlig mig dit ansigt, foran alt er forbi”

Hvor er tilv?relsen sikke alvorlig, hvor er den forf?rdeligst, lige hvorna den straffende tillader den selvradige at rade sig som sada, end andri muflon ret at vejrtr?kning n?sten, ?rek? af at g?lde bedragen, indtil andri for ovis lov at inds, at andri for evigt bedrog sig i egenperson.